Trolden øl

Trolden Bryghus laver øl som kun få -
Ufiltreret og eftergæret på flaske efter champagnemetoden.

Om Bryghuset

På Trolden Bryghus tager vi håndværket alvorligt. Til forskel fra andre, mere moderne bryggerier sætter vi stadig en ære i at producere det bedst mulige øl, på øllets betingelser. Trolden øl er håndlavet, uden computere, af levende mennesker, der selv rører i mæsken og urtkedlen. Vi filtrerer ikke smagen ud af øllet, for at det skal se krystalklart ud i glasset. De små partikler, der gør øllet uklart, er en stor del af smagen. Derfor kunne vi ikke drømme om at fjerne dem.

Trolden øl er dansk mikroøl. Vi laver det selv – lige her i mikrobryggeriet i Kolding. Tapning og eftergæring på gammeldags manér efter “Champagnemetoden”, hvor gæren selv producerer de liflige bobler og samtidigt sikrer en uovertruffen holdbarhed. Spørg bare enhver der har smagt en 6-8 år gammel Trolden øl. Trolden Bryghus er etableret i 2005, og opkaldt efter Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, der kørte med brunkul fra Troldhede ned over Jylland til Kolding, hvor den smukkeste del af strækningen siges at ligge. Banen lukkede i 1968, men står i manges erindring som et stykke Kolding-historie, som vi på Trolden gerne vil ære. Kald det nostalgi og gammeldags romantik, men når vi smøger ærmerne op for at starte et nyt bryg, så er det altid med samme formål: Håndlavet smager bedre.​

Scroll to Top

Velkommen til
Trolden Destilleri & Bryghus

Er du fyldt 18 år,
så kan du handle i shoppen