Trolden Destilleri & Bryghus byder dig indenfor til en rundtur og smagsprøve på vores håndværk. Om du er ølentusiast, gin-nørd eller whiskyfan, så har vi noget for dig.
Book en smagning hos Trolden og få en anderledes oplevelse i smagens univers. Vi tilbyder vores populære ølsmagninger , hvor du er med rundt i produktionen og ser håndværket tæt på. Du kan også vælge at tage på en ginrejse og opleve forskellighederne i Troldens danskproducerede gin, der spænder fra det klassiske til det eksperimenterende. Er du mere til den ædle single malt whisky, så kom indenfor til duften af tønderne i Warehouse No. 1, og smag på whiskyen, som guruen Jim Murray har belønnet med høje karakterer.